Tre jødiske retninger

 

 En religiøs konsekvens af Haskalah-bevægelsen var, at der blev sat spørgsmålstegn ved den traditionelle, ortodokse jødedom. Haskalah-bevægelsen var derfor med til at danne grundlaget for det, der senere førte til en opdeling af jødedommen i tre retninger; de ortodokse, de reformerte og de konservative.

De ortodokse er den traditionelle form for jødedom, som i dag udgør den mindste af de tre grupper. Indtil 1700-tallet var det den eneste form for jødisk praksis. Ifølge de ortodokse er Toraen sandheden. De tror på Gud som en personlig og almægtig Gud. Menneskets eneste mulighed for at overvinde det onde er at følge loven, som er givet dem i Toraen. Og synd er at bryde budene i loven.

I 1700-tallet dukkede den nye gruppe op – de reformerte. Ligesom Haskalah-bevægelsen reagerede de imod den isolerede tilværelse. Jøderne skulle assimileres, indoptages, i det omgivne samfund. Toraen var for dem et menneskeligt dokument, og Gud opfattede de blot som et begreb.

Den sidste jødiske retning dukkede op i 1800-tallet. Det er de konservative, som i dag er den største gruppe. De kom som en reaktion på de reformertes ekstreme tendens til assimilering i de samfund, hvor de boede. Holdningsmæssigt lagde de sig mellem de to andre grupper.”

 

De jødiske grupperinger vender vi tilbage til under diskussionen. Først videre om omverdenen.

”På et møde i Geneve tirsdag (10/3-2006) med højkommissæren for FN's Menneskerettighedskommission, Louise Arbour, rejste den israelske minister for diaspora-anliggender, Natan Sharansky, spørgsmålet om den dobbeltmoral, som Israel er udsat for fra kommissionen, som årligt udgiver en rapport om menneskerettigheder rundt om på kloden, men hvori Israel er det eneste land, der får tildelt et selvstændigt kapitel.

"Hvordan kan det være," spurgte han, "at en demokratisk nation, som har mange instanser til at overvåge krænkelser af menneskerettigheder, er det eneste land, som tildeles en særstatus i rapporten, mens andre FN-medlemmer er totalitære stater, hvor borgerne ingen rettigheder har?"

Louise Arbour svarede, at hun håber, at “Israel vil få en mere afbalanceret behandling indenfor rammerne af de ændringer, som er planlagt til at skulle finde sted i FN's institutioner, især dem der beskæftiger sig med menneskerettigheder."

Desuden fortalte Arbour Sharansky, at hun har i sinde at tale ubøjeligt imod anti-semitisme, et emne, som hun sagde, er af den største vigtighed”.  Kilde: Jerusalem Post

 

tilbage