Op igennem jødernes historie

 

bliver de flere gange tvunget til at forlade deres land, og hver gang er de vendt tilbage.

Første gang er allerede med Jacob og hans sønner. På grund af tørke i Israel flytter familien til Egypten, hvor de bosætter sig. At dette ikke er usandsynligt, ses bl.a. af en billedfrise i en egyptisk grav fra samme periode.(se billedet) Her forbliver familien i ca. 400 år. Forholdene er gode og familien udvikler sig til et helt folk. Efterhånden bliver dette folk så talrigt, at egypterne er bange for, at de vil overtage deres land. Derfor gøres Israelitterne til slaver og holdes så vidt muligt nede.

Her griber Gud ind igen. Han udvælger en dygtig mand til at føre folket ud af Egypten og til det lovede land. Men Gud oplærer ham først ved at lade ham opvokse ved Farao’es hof. Derefter fører han ham ud i ørkenen, så han får lidt selverkendelse. Og til slut kalder Gud på ham der i ørkenen, for at give ham den opgave at føre Israelitterne til deres land. Gud hjælper folket til at forlade Egypten, og han fører dem hele vejen til Landet Kana’an, som skal blive til deres land Israel. Han viser sig rent optisk for dem på hele turen, om dagen som en Skystøtte og om natten som en ildsøjle.

Undervejs gennem ørkenen giver Gud dem en række regler, som de skal overholde for at få lov til at være hans folk. (de ti bud)

Da de når frem til Kana’an, tør folket ikke drage ind i landet, selv om Gud har lovet at hjælpe dem. De er bange for det folk, der i mellemtiden har overtaget landet. Som straf, fordi de ikke stoler på ham, lader Gud folket leve i ørkenen i 40 år. I den tid optræner han dem i lydighed mod ham med skiftevis modgang og støtte. Men endelig efter 40 år trænger folket ind i landet og udrydder alle, de møder. Det er en lang og drabelig historie.

Gennem de næste ca. 600 år, leder Gud folket ved hjælp af først en række dommere; Og da folket blivver trætte af dem, en række konger, som så får støtte af profeter og sandsigere, som er i direkte kontakt med Gud. Det fungerer fint i starten, men folket er svære at styre. De svigter Gud igen og igen. Til sidst bliver det nødvendigt at straffe folket, så det kan mærkes. Fjenden får lov at overfalde landet og vinde kampen. De klogeste i landet tages med til udlandet. Men igen styrer Gud udviklingen. Dem der bortføres, ender med at blive ledende personer i landet, de er ført til. Og efter en årrække får de lov at vende hjem igen. For at gøre det nemmere for folket at stole på Gud, fortæller ham dem i forvejen igennem profeterne, hvad der skal ske. Når de ser, at han har ret, vil de stole på ham, Håber han.

Alt dette kan læses i Bibelen.

Men nu kommer vi til sagen.         

For kan vi regne med bibelen, og hvis vi kan, hvad er så Guds formål med at sætte et enkelt folk foran alle andre.

Først Bibelens troværdighed. Her vil jeg overlade pladsen til nogle citater fra hjemmesiden WWW.Tagtryggen.dk. Denne side stammer så vidt jeg kan se, fra en fælleskristen idé om, at der ikke skal være uenigheder blandt Kristne. Den skriver i alt fald imod både katolikker og ydeliggående karismatiske retninger.

 

tilbage