Det startede med mundtlige overleveringer. For at kunne holde sammen på dem, blev der opbygget en fast tradition med fortællinger og ritualer, som skulle overholdes og fortælles videre.
Sædvanligvis skulle der være en eller anden, som havde det som sin særlige opgave at holde øje med og videregive traditionerne. Det kunne være en, som havde haft en særlig vision, og derfor var særlig egnet til det åndelige. De fleste steder var der også et særligt sted, hvor man var nærmere det åndelige end andre steder. Axis-Mundi ( verdensaksen) Der var også en særlig kraft (manna), som kunne benyttes til det åndelige. Det er altså sådan, at overalt på jorden føler mennesker, at der må være noget bagved. En sådan tanke kan ikke opstå af ingenting. Et gæt kunne være, at der tilbage i skabelsens morgen er en fælles oplevelse, som alle folk har fortalt videre om, indtil fortællingerne er blevet til riter og myter.
Mange steder rundt i verden optræder der flere guder. Det kan være himmellegemer eller ting i naturen eller billeder, som mennesker selv har skabt sig.
I mellemøsten er der kun en Gud. En sådan tro kaldes monoteisme (enGud), og den er fælles for de tre største religioner i den del af verden. Og det er den Gud, som igennem sit ord (Bibelen) siger, at han er den oprindelige skaber af jorden, som vi kender den, Det er også ham der fortsat styrer udviklingen.